På billedet: Veteran B blev Runner-Up i Regionsfinalen i 2025
Tilmeldingen til Regionsgolf 2026 åbner snart. Regionsgolfudvalget glæder sig til en ny sæson med mange deltagere, godt sammenhold og forhåbentlig gode resultater.
Når 2026-tilmeldingen åbner og man overvejer at melde sig til Regionsgolf i Furesø Golfklub, enten som genganger eller for første gang, vil vi fra udvalgets side gerne indskærpe at der er en forpligtigelse ved at tilmelde sig.
Når man tilmelder sig, bliver man i Furesø Golfklub altid tilknyttet bruttotruppen på et hold (*). Bruttotruppens størrelse bestemmes blandt andet ud fra en forventet aktiv deltagelse fra hele holdet. Alle vores hold tilmeldes turneringen, og ”Holdet til kampe sættes ud fra bruttotruppen således, at der som udgangspunkt sættes stærkest mulige hold. Kaptajnen udtager spillere til holdet efter klare principper, der på forhånd er tydeligt kommunikeret til alle i bruttotruppen.”.
Ud over puljekampene – som afvikles i perioden midt april til start juli – arrangerer kaptajnerne typisk også træningsrunder, fællestræning, kvalifikationsrunder og andre holdaktiviteter. Eventuelt slutspil afvikles i august og september.
Man bør derfor kun tilmelde sig Regionsgolf, hvis man har en berettiget forventning om at kunne deltage i de planlagte kampe, samt reel vilje til at deltage i andre holdaktiviteter, som kaptajnerne arrangerer. Dette er nemlig med til at vi opnår et godt socialt sammenhold og en stærkere holdånd, som er vigtig i hulspils-matcher for hold – også inden for breddesporten!
Med venlig hilsen,
Regionsgolfudvalget i Furesø Golfklub
(*) I de senere år har der været ganske få tilmeldte, der ikke kunne findes plads til. Men det er vores erklærede målsætning at ”Enhver der er tilmeldt i tide, og som opfylder betingelserne for deltagelse i Regionsgolf, kommer i bruttotruppen til et hold, og har en fair chance for at komme til at spille kampe i løbet af sæsonen.”
Breddesportsudvalget i Furesø Golfklub
Navn 38462_7ff8ac-eb> |
Telefon 38462_a9021a-b0> |
|
---|---|---|
Mikael R. Ødum 38462_4a4862-3d> | 38462_2e27a7-26> | 38462_0a363f-96> |
Henrik B. Winther 38462_a0f101-8a> | 38462_fee804-35> | 38462_becce9-14> |
Annette Fløistrup 38462_e655c5-55> | 38462_88895c-1c> | 38462_237f1a-b6> |
Ole Mejer 38462_8c6185-fe> | 38462_d01b94-ab> | 38462_64f324-6f> |