Kaninklubben

Introduktion

I begynderudvalget, som står for Kaninklubben, hjælper vi begyndere med at lære golfspillet og dets mange facetter.

Både selve spillet, golfreglerne, samt korrekt baneadfærd og etik læres i trygge rammer med erfarne mentorer, så du får den bedst mulige start i dit golfliv. Og det hele foregår i en afslappet og underholdende atmosfære.


Kaninklubben afholder turnering hver mandag aften kl. 17.30 for disse:

  • Nye golfspillere uden golfkørekort dvs sæsonens ordinære prøvemedlemmer og gruppen fra Kvinder og Golf.
  • Eksisterende 9- eller 18 huls medlemmer med HCP over 40.

Af hensyn til mentor- og trænings fokus kan vi ikke inkludere Træningsmedlemmer med golfkørekort

Man kan være i Kaninklubben max 5 år, men er dog garanteret 2 år, selvom HCP kommer under 40.


Der spilles i starten på par 3 banen og derefter – når du har de nødvendige godkendelser- på ugens 9-hulsbane.

På hver bold (hold) deltager en mentor (øvet golfspiller), som hjælper dig med at komme godt i gang med golfspillet.

Sæsonen løber fra ultimo april til ultimo september, og vi afholder bl.a. sommer- og efterårsfest med turnering og middag bagefter, – se alle aktiviteter under fanen Aktivitetsplan.

Medlemskab koster kr. 325,- som indbetales, når du tilmelder dig for sæsonen i Golfbox.

Som prøvemedlem, er du automatisk medlem af kaninklubben hele den pågældende sæson. Derfor kan du tilmelde dig de enkelte turneringer og aktiviteter i Golfbox – så snart du har bestået slagprøven.

Kontakt

kaninklubben@furesoegolf.dk

På gensyn!

  • René Toftemose – formand
  • Lilian Agerklint – næstformand
  • Roy Malmkvist
  • Hans Benn
  • Steffen Normann Hansen
  • Lone Flower Gravesen