Appen, „Mit Golf“.
Mit Golf/Golfbox appen, er hjertet i al tilmelding til aktiviteter, og genvejen til DGU studiematerialer i golfregler samt den obligatoriske regeltest.
Invester tid i at lære den i brug. Du vil allerede på Info mødet d. 9.april få en kort intro til hvordan du tilmelder dig mandagsturneringerne. (Download appen ”Mit golf” inden mødet)

Appen giver bla. adgang til:
- din handicap status
- dit DGU medlemskab
- Golfbox, som er der hvor alle møder, turneringer, aktiviteter sættes op med online tilmelding/framelding
Det er også i Golfbox delen at man melder sig til trænernes lektioner for både hold og individuelt
- Dansk Golf Union, DGU, er der også en link til. Her er der meget materiale til selvlæring. Golfreglerne er her, og også den regeltest, som kræves til Golfkørekortet.
I det følgende kigger vi på nogle af de vigtigste indgange i appen.
Tilmelde sig til Kaninturneringer (Og andre arrangementer i Klubben):
- Åbn ”Mit golf”
- Klik på ikonet ”Golfbox” nederst i venstre hjørne.
- Klik på de tre streger i øverste venstre hjørne i ”Golfbox”, menuen åbner sig.
- Klik på ”Klubturnering” aller nederst.
- Find den dato du ved, at der er kaninturnering og tryk på den blå ”Tilmeld online”. Nu åbner et nyt vindue find ”Tilmeld her” knappen og tilmeld dig. HUSK DEADLINE FOR TILMELDING ALTID ER TORSDAGEN FØR KL. 20.00!!!
Tilmelde sig træning:
- Åbn ”Mit golf”
- Klik på ikonet ”Golfbox” nederst i venstre hjørne.
- Klik på de tre streger i øverste venstre hjørne i ”Golfbox”, menuen åbner sig.
- Klik på ”Lektioner”
- Klik på ”Gå til Proplaner”
- Find tidspunkt du vil tilmelde dig til træning.
Når du har åbnet ”Mit golf” kan du åbne menuen ved at klikke på de tre streger i nederste højre hjørne. Her er bla. Link til Dansk golfunion (DGU), ”Golfreglerne” så du altid har dem med på banen. Endvidere kan du herunder få nogle guides i regler samt tage forskellige quiz om reglerne ved at trykke på ”Lær” nederst på denne side. Du kan også komme ind i ”Golfbox” via denne menu.
STUDER selv appen lidt mere, vær nysgerrig.