Hent aktivitetsplan her:
https://medlem.fggolf.dk/wp-content/uploads/2025/06/aktivitetsplan-kaninklubben-06-2025.pdf
Mandasturnering
I begynderudvalget, som står for Kaninklubben og som du per automatik er medlem af, hjælper vi jer begyndere med at lære golf spillet og dets mange facetter.
Både selve spillet, golfreglerne, samt korrekt baneadfærd og etik læres i trygge rammer med erfarne mentorer (erfarne frivillige golfspillere fra klubben), så du får den bedst mulige start i dit golfliv. Og det hele foregår i en afslappet og underholdende atmosfære.
Hver mandag er der ”Kaninturnering” hvor der er mentorer med rundt på hele banen for at hjælpe dig og dem du nu tilfældigt skal spille sammen med den pågældende mandag.
Kaninklubben afholder turnering hver mandag aften kl. 17.30 for disse:
- Nye golfspillere uden golfkørekort dvs sæsonens ordinære prøvemedlemmer og gruppen fra Kvinder og Golf.
- Eksisterende 9- eller 18 huls medlemmer med HCP over 40.
Tilmelding:
Som prøvemedlem kommer du til at spille vores kortere par 3 bane lige så snart du har klaret første del af ”slagprøven” til træning.(Slå bolden ud mellem 50-70 m i 5 ud af 10 forsøg).
Tilmeld i ”Golfbox” via ”Mit Golf” appen (se evt. under ”Mit Golf”) senest kl. 20 torsdagen før spilledagen.!!! Se datoerne i ”Aktivitetsplanen” for Kaninturneringerne.
Når du har gennemført 3 runder med 15 point, kan du komme til at spille på stor bane i ”kaninturneringerne”. (Se evt under ”Golfkørekortet”)
Afmelding:
Evt. annullering af din deltagelse kan du selv gøre samme steds i ”Golfbox”, men efter torsdag aften skal det ske via mail – kaninklubben@furesoegolf.dk
I løbet af weekenden modtager du en mail med startlisten, hvem du skal spille sammen med og hvor du skal starte (Hvilket hul). Orienter dig på det udleverede kort over banerne, så du kan finde det anviste tee-sted til tiden ( ti minutter før du skal spille)
Vejledende tider for en start kl 17.30 er:
- Registrer din ankomst og hent score kort på turneringskontoret senest kl. 17.15
- 17.10 går du ud til starthullet, hvor du møder mentor og dine medspillere kl. 17.20.
- Husk også tid til at klargøre udstyr, tøj, samt opvarmning på driving range.
- Så undgå stress og ankom til klubben 45-60 min før starttid
Medbring ud på banen:
- Køller og golfbag
- Egne bolde, markeringsmærke, pitchfork, evt. slagtæller
- Det scorekort du hentede på turneringskontoret.
- Ekstra tøj til skiftende vejrlig
- Evt. lidt spiseligt og drikke
Få det bedste ud af runden:
Stil spørgsmål til din mentor, de spiller ikke selv med, men de er der for at optimere din indlæring samt hjælpe dig til en god oplevelse.
Efter runden:
- Turneringslederen har brug for jeres scoreindtastning hurtigt efter i har spillet. Brug idet scoreindtastnings link du har fået tilsendt inden turneringen, så resultatet kan bekendtgøres, når vi alle er kommet ind. Mentor kan hjælpe jer.
- Derfor bedes I taste scores ind som DET FØRSTE, inden I går i baren eller pakker udstyr sammen.
- Papirscorekortet skal underskrives og afleveres til mentor, som tager det ind på kontoret.
- Og så er det endelig tid til hyggeligt samvær, en snak om runden, og præmieuddeling.
- Det er kutyme at byde mentor på en drink
Ved spørgsmål så kontakt os:
kaninklubben@furesoegolf.dk