Årets Pink Cup blev afholdt tirsdag d. 3.6. i det fineste vejr.
86 deltagende kvinder klædt i pink og lyserødt gik ud til gunstart kl. 9.00 i det fineste vejr.
Klubhus og restaurant var i dagens anledning udsmykket med pink tyll, lyserøde flag og balloner og dagens sløjfe var pyntet med pink indlæg i alle kopperne. Tak til greenkeeperne for at gøre det lidt ekstra festligt ude på banen.
Pink Cup har to formål – for det første at indsamle penge til Kræftens Bekæmpelses “Støt brysterne” kampagne. For det andet at skabe festlige og hyggelige rammer om en turnering for alle de kvinder i klubben, der har tid og lyst til at deltage – uanset handicap. Der deltog desuden 10 gæster fra andre klubber og det var dejligt at kunne vise vores flotte banen frem.
Der blev indsamlet i alt 25.150 kr, som nu er sendt videre til Kræftens Bekæmpelse. Den grønne Dameklub, der arrangerer Pink Cup, er tilfredse med resultatet, som kom fra turneringsfee og et lotteri, hvor mange havde doneret flotte præmier. Tak til Golf&Fashion, WineLife, Hestkøbgaard, Furesø Golfklub, Meny, og Matas.
Og tak til deltagerne for turneringsfee og køb af lodder. Og for at skabe den gode stemning på runden og efterfølgende til frokosten.
Præmierne til vinderne af turneringen kom fra Kræftens Bekæmpelse.