Er du klar til at repræsentere Furesø i kampen om titlen som Kongernes Nordsjællands bedste golfklub?
Det er igen tid til den prestigefyldte Kvalifikation til Finaleholdet til dette års BMW Golf Experience– og DU kan blive en del af det hold, der skal kæmpe for Furesø’s ære i finalen mod de øvrige klubber i Kongernes Nordsjælland.
Konkurrencen løber hele juni hvor du har mulighed for at kvalificere dig til klubbens finalehold ved at indsende ét scorekort. Der er kvalifikation hver uge hele juni måned. Man tilmelder sig samme dag som man spiller, dog inden runden startes. Man kan kun deltage i kvalifikationen 1 gang, så det gælder om at time sin form rigtigt.
Hvem kan deltage? Alle medlemmer af klubben er velkomne.
Finaleholdet vil bestå af:
- 3 x Bedste juniorer
- 3 x Bedste herrer A (hcp. ≤ 12,9)
- 3 x Bedste herrer B (hcp. ≥ 13,0)
- 3 x Bedste damer Finalen
De 12 kvalificerede spillere repræsenterer klubben i finalen, som afholdes fredag den 29. august 2025 i smukke omgivelser på Københavns Golfklub. Der spilles gunstart kl. 13.30 – og dagen rundes af med præmieoverrækkelse og et festligt Cocktail Party. Alle finalister modtager en eksklusiv golfpolo med klubbens logo.
Eksklusive præmier og internationale oplevelser
Vinderne af følgende finalekategorier går videre til en helt særlig oplevelse:
- Bedste Herre A
- Bedste Herre B
- Bedste Dame
Disse tre spillere kvalificerer sig til BMW Golf Cup Nordic Final på det ikoniske Bro Hof Slott i Stockholm i september – en uforglemmelig oplevelse over to dage med overnatning og mulighed for kvalifikation til den prestigefyldte BMW World Final. Desuden vinder den bedste junior i finalen en flot individuel præmie.
Har du spørgsmål? Kontakt klubbens turneringsansvarlige.
Jan Horne Hansen