Furesø Golfklub deltog i sidste uge i Dansk Golf Unions Bioblitz-initiativ – en sjov og social aktivitet, hvor vores medlemmer i fællesskab kortlagde biodiversiteten på golfbanen.
På blot 2 timer bevægede vi os rundt med Arter-appen og registrerede planter dyr og svampe på banen. Vi fandt hele 411 fund, fordelt på 206 arter – herunder 281 planter, 47 insekter og 31 fugle. Du kan se præcis hvad der blev fundet og hvem der fandt det, på linket her: arter.dk eller på knappen herunder.
På baggrund af den store succes planlægger vi allerede nu en ny bioblitz til næste år. Vi håber på endnu flere deltagere, så vi sammen kan lave en endnu mere omfattende kortlægning af naturen på banen – og styrke sammenholdet i klubben.
Tak til alle, der deltog og var med til at gøre dagen både lærerig og social!
Se billeder herunder
Fotos af Liselotte Heiredal