Et centralt mål med TEE-smart kampagnen er at forbedre spilletempoet og skabe et bedre flow på banen. Som supplement til de nye teesteder har vi hentet inspiration fra en succesfuld ordning, der i flere år er blevet brugt af Dagdriverne i klubben:
Kaptajnsordning for bedre flow på banen
Dagdriverne har for at sikre god fremdrift på banen benyttet en kaptajnsordning, hvor én person i hver bold får ansvaret for at vejlede og motivere til godt tempo:
- Udnævnelse af kaptajn: Spilleren med laveste handicap i bolden udnævnes til kaptajn før første slag
- Kaptajnens rolle: Venligt og høfligt at vejlede medspillere om spilletempo når nødvendigt
- Fokus på flow: Sikre at bolden holder den fastsatte tidsramme for runden
- Positiv tilgang: Dette handler ikke om utidig indblanding, men om at sikre en god oplevelse for alle på banen
Dagdriverne har haft stor succes med denne ordning gennem flere år, og den har vist sig effektiv til at sikre god fremdrift uden at skabe konflikter.
Prøv det selv!
Næste gang du spiller i en 4-bold, hvorfor så ikke prøve kaptajnsordningen? Udnævn en kaptajn og se, hvordan det kan skabe et bedre flow på banen – især i de travle perioder. En lille indsats kan gøre en stor forskel for alles golfoplevelse!
Lars Lindegren 07-05-2025