Det blev en weekend i golfens tegn, da Furesø Golfklub officielt tog hul på sæsonen d. 18. og 19. april. De populære åbningsturneringer v/Terminalen Birkerød blev en succesfuld start på året med alt fra kanonskud til premiere på ny teknologi.
18 hullers turnering
Lørdag d. 18. april mødte 92 deltagere op til 18 hullers turnering. Præcis kl. 9.00 sørgede vores faste kanonér, Jan Braginski, for den officielle start, da kanonen bragede over anlægget og markerede sæsonstarten med en gunstart.
Turneringen blev afviklet som individuel Stableford turnering i tre rækker på Hestkøbgaard-Farum-sløjfen. Vejret viste sig fra sin pæne side, og stemningen på banen var høj. Resultaterne bar præg af, at vi befinder os tidligt på sæsonen; mens nogle spillere kæmpede med at finde “vinterrusten” frem, lagde andre ud med imponerende scores, der lover godt for den kommende sæson.
Resultater
A-rækken
- Mikkel Hersløv, 41 p.
- Sophus Frederik Skøtt Dinesen, 39 p.
- Peter Olsen, 39 p.
- Torben Christiansen, 39 p.
- Mette Møller, 37 p.
- Bjarni Andersen, 37 p.
- Nicolai Riis-Jacobsen, 37 p.
B-rækken
- Jesper Beck Holm, 43 p.
- Helle Liljengren, 42 p.
- Lars Pallisgaard Olsen, 37 p.
- Maria Rasch, 37 p.
- Said Ammari, 36 p.
- Henrik Wilgaard Andersen, 35 p.
- Mikkel Sørensen, 35 p.
C-rækken
- Cezary Dollas, 42 p.
- Jette Lindgren, 39 p.
- Anne Birgitte Hjuler Ammari, 38 p.
- Mike Hellis Lauge, 36 p.
- Jan Braginski, 35 p.
- Allan R. Lassen, 34 p.
- Mikael Blom, 34 p.
Nærmest Pinden
- H2: Peter Frits Hansen, 148 cm
- H5: Philip Thinggaard, 140 cm
- H9: Peter Lange, 238 cm
- F3: Helle Liljengren, 88 cm
- F8: Erik Christiansen, 39 cm

Vindere – 18 hullers turnering
9 hullers turnering
Søndag d. 19. april blev 9 hullers åbningsturneringen afholdt på Parkvej-sløjfen, hvor deltagerne spillede Fourball-bestball.
Vejret var ikke det bedste denne dag; det var koldt og med let regn, men det klarede dog op efter et par huller. På trods af de lidt sværere betingelser blev der leveret flotte scores og masser af god golf. Alt i alt var det en god dag, og alle hyggede sig.
Resultater
- Anders Hanghøj Sørensen og Tanja Troelsen, 27 p.
- Peter Vinkel og Signe Lagoni, 25 p.
- Ole Lau Holst og Susanne Lund, 24 p.
- Torben Skov og Eva Bergen, 24 p.
- Henning Lindø og Anne Lindø, 23 p.
- Per Konradsen og Janne Konradsen, 22 p.
Nærmest Pinden
- P3: Kirsten Pees, 11,90 m
- P5: Per Konradsen, 7,90 m
- P8: Torben Skov, 2,02 m

Vindere – 9 hullers turnering
Premiere på Pintracker
Som noget nyt fik klubben i weekenden testet det elektroniske system Pintracker.live til at registrere Nærmest Pinden, og det var en mærkbar opgradering og en kærkommen tilføjelse til klubbens turneringer.
Det er nu slut med målebånd ved green og tuscher, der ikke virker, til at notere resultatet. Yderligere kan deltagerne løbende følge med i, hvem der fører konkurrencen direkte på mobilen ved hjælp af live-opdateringen.

En stor tak til de involverede
- Sponsor Terminalen Birkerød: En stor tak til Brian Alsø for de flotte præmier og for at skabe ekstra atmosfære i gården med udstillingen af de mange lækre biler. Hvis man ikke nåede at se nærmere på modellerne i weekenden, kan man altid kigge forbi Terminalen på Bistrupvej 126 i Birkerød.
- Greenkeeperne: For det hårde arbejde med at gøre banen klar på dette tidligere tidspunkt af sæsonen. Trods vinterens spor med sneskimmel, stod banen ellers flot og klar til sæsonstarten.
- Deltagerne: Tak for jeres store opbakning og for at gøre åbningsweekenden til noget særligt.
Terminalen Birkerød – Din lokale bilforhandler

Der er mange gode grunde til at købe din næste bil hos Terminalen i Birkerød. Vi ved, at vores kunder fortjener det bedste, og derfor bestræber vi os også altid på at yde service i verdensklasse til den rigtige pris – så du som kunde altid går fra dit besøg hos os med et smil på læben. Vi tilbyder hos Terminalen i Birkerød både nye og brugte biler i flere forskellige mærker og prisklasser, så vi altid er sikre på at have biler til lige netop dine ønsker og behov – og derudover garanterer vi dig også en fair pris, og går aldrig på kompromis med hverken service eller kvalitet. Vi er autoriseret forhandler og værksted indenfor Hyundai.






















