Referat af bestyrelsesmøde torsdag den 30. april 2026

Deltagere:     Lotte Burchard (LB), Mikael Ødum (MØ), Lisbeth Riggelsen (LR), Charlotte Bjerre (CB), Jan Braginski (JB), Jan Henrik Hansen (JHH) og Thomas Rovsing Lauritzen (TRL)

Referent:        TRL

Beslutninger

  • Referatet fra bestyrelsesmødet den 12. marts 2026 blev godkendt.
  • Indstillingen om, at FG er vært for nogle regionsfinalerne i Regionsgolf til næste år, blev godkendt. Turneringen afholdes søndag den 29. august 2027.

Drøftelser

Endelig konstituering og forretningsorden

  • Det blev besluttet, at MØ fortsætter som næstformand.
  • Mindre ændringer i hvem der er Bestyrelsesansvarlig for hvilke områder. Ansvarsområderne fremgår af hjemmesiden.

No-show politik

  • Der vil blive taget kontakt til de medlemmer, der gentagne gange ikke har bekræftet deres tider.

Information fra driften
I løbet af maj lanceres vores nye hjemmeside. Kommunikationsudvalget har i den forbindelse besluttet, at brandingsiden nedlægges, så FG kun har én hjemmeside. En del af indholdet fra brandingsiden bliver genbrugt på den nye hjemmeside.

Status på golfbanen og igangværende projekter

Overordnet banestatus
Vi er samlet set kommet fornuftigt fra start på sæsonen. Der spilles mange runder golf i øjeblikket. Græstilvæksten er meget begrænset, primært som følge aflave nattetemperaturer og manglende regn, hvilket er udfordrende i forhold til at finde balancen mellem kvalitet og hvad banen kan tåle.

Indspilsgreen
Den nye indspilsgreen er kommet godt igennem vinteren, og indgroningen forløber som planlagt og inden for de forventede rammer. Åbningen af den nye indspilsgreen forventes at blive i løbet af august.

Robotklippere
Nedgravning af kabler til robotklipperne er i gang:

  • Fase 1 og 2 (dækker ca. halvdelen af H-banen samt Par 3-banen) er ca. 70 % færdiggjort.  (Myndighedstilladelse givet til to lade-stationer, afventer svar på resterende for at dække Hestkøbgård) 
  • Forventet igangsætning af robotter på Par 3-banen samt H8/1 er inden for den kommende måned.

Driving range – belægning
Arbejdet med belægning bag måtterne på driving range trækker ud, da der afventes svar fra leverandør på spørgsmål fra myndighederne. Dette ligger aktuelt uden for klubbens direkte kontrol.

Næste møde:
Næste bestyrelsesmøde er planlagt til den 10. juni 2026.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev