Tre Veteranhold vandt deres pulje i Regionsgolf

Puljespillet blev afsluttet i starten af juli, og tre regionshold fra Furesø Golfklub vandt deres pulje. Tillykke til Veteran B, C og D holdene. Det gik i det hele taget bedre i anden halvdel af puljespillet med flere vundne end tabte kampe. Lidt hjemmebanefordel har vi stadig. Faktisk vinder vi over 70% af vores kampe på Furesø, til gengæld vinder vi kun en tredjedel af kampene på fremmede baner.

De mange hjemmekampe i sidste halvdel af puljespillet resulterede da også i hele otte andenpladser. Godt gået, men når det kommer til slutspillet, så vinder man som bekendt ikke sølvet i puljespillet, men taber guldet.

Vi hepper på Veteranerne, der starter slutspillet den 11. august, og håber, de når Regionsfinalerne i Marielyst den 29. og 30. august.

Du kan se oversigten over Regionsholdenes pulje placeringer i 2025 på FG’s hjemmeside under Regionsgolf/resultater.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev