Kom og deltag i Bioblitz – en sjov og social dag, hvor vi sammen kortlægger biodiversiteten på golfbanen.
I forbindelse med Danish Golf Championship i august ønsker Furesø Golfklub at fremhæve vores bidrag til natur og biodiversitet – og vi har brug for din hjælp.
Arrangementet er en del af Dansk Golf Unions Bioblitz-koncept, hvor vi fotograferer planter, dyr og insekter med mobiltelefoner. Det bliver både lærerigt og hyggeligt, og samtidig bidrager vi til golfsportens grønne omdømme.
Gode muligheder for at vinde!
For hver 5 deltagere bliver der trukket lod om 1 kasse golfbolde, sponsoreret af Golf & Fashion. Så der er gode chancer for at gå hjem med en præmie!
Praktiske oplysninger
Dato: mandag den 16. juni 2025
Tid: Kl. 10.00–12.30
Sted: Greenkeepergården, Furesø Golfklub
Vi mødes kl. 10.00 i greenkeepergården til en kort introduktion. Efter kortlægningen slutter vi af samme sted kl. 12.30 med sandwich og øl/vand.
Tilmelding
Send en mail til as@furesoegolf.dk senest den 9. juni 2025.
Vi glæder os til en dag med fællesskab, natur og masser af gode oplevelser!
Kort om Bioblitz-projektet
Bioblitz er et initiativ fra Dansk Golf Union, der hjælper golfklubber med at kortlægge biodiversiteten på deres baner. Projektet styrker det sociale sammenhold i klubberne og golfsportens grønne profil, mens det skaber værdifuld viden om naturen. Gennem registrering af arter via Arter-appen bidrager golfklubberne til en landsdækkende kortlægning og demonstrerer golfsportens engagement i bæredygtighed.