Status på forberedelserne til DP World Tour i august

Det går godt med forberedelserne til årets helt store begivenhed i Furesø Golfklub; nemlig DP World Tour 14. – 17. august 2025.

GolfPromote, som står for den praktiske afvikling af turneringen, har travlt med at planlægge de mange detaljer omkring alt fra opstilling af pavilloner til placering af skraldespande. Der skal søges om tilladelser til det hele, hvilket optager en del tid.

Desuden er der fokus på arbejdsopgaver til frivillige, samt indkvartering og forplejning af de mere end 30 frivillige ekstra greenkeepere, der helt uden beregning har tilbudt at hjælpe vores egen greenkeeperstab i turneringsugen.

Internt i klubben ligger den klart største arbejdsopgave hos Chefgreenkeeper Thomas Pihl, som – i tillæg til den almindelige store travlhed om foråret ved sæsonstart – både skal tænke på løbende tiltag i baneplejen der har betydning for kvaliteten til august, og skal planlægge de mange, mange praktiske aspekter omkring pleje af banen til turneringen, inklusive arbejdsfordeling for den faste stab og de mange frivillige greenkeepere.

European Tour Group, som ejes af de professionelle golfspillerne selv, og som afvikler bl.a. DP World Tour, har været på besøg flere gange for at finpudse planlægningen og inspicere banen:

Besøg af Tournament Director og Agronom
Den 3. – 4. april var der besøg af Tournament Director og den agronom fra European Tour Group som er tilknyttet turneringen i Furesø Golfklub.

Formålet var dels videre planlægning af turneringen, herunder planer for hulforløb og træningsmuligheder for deltagerne, og dels en status på banen vedligeholdelsestand.

Vi kan alle være stolte af Thomas Pihl og hans stabs indsats på banen. Den får meget stor ros fra både Tournament Director og agronom. De er faktisk så tilfredse med Thomas’ arbejde, at der ikke ar nogle forslag til ændringer i den generelle banepleje. Der er også stor anerkendelse af at den gode kvalitet er opnået samtidig med at Furesø Golfklub i snart mange år har været 100% pesticidfri.

Besøg af TV Director
Mandag den 28. april var er besøg af TV Director fra European Tour Group.

Formålet var at begynde planlægningen af TV-transmissionen fra DP Would Tour-turneringen, herunder placering af de permanente TV-tårne.

Der blev udtrykt begejstring for vores smukke bane, og forventningerne er høje. Det var TV Director meget klar på da han udtalte: ”We will get great TV pictures in august”.

DP World Tour banen
Forløbet af DP World Tour banen ligger nu (nogenlunde) fast:

DP World Tour – hulFuresø Golfklub – hulTeeParLængde
1H114294
2H213137
3H315507
4H414365
5H513159
6H615494
7H714363
8H814305
9H913180
10P124488
11F224447
12F614434
13F514375
14F414331
15F813171
16F914396
17F115482
18P915498
I alt726.426

Tilmeld dig vores nyhedsbrev