Velkommen til Old Boys Klubben
Old Boys Klubben har i 2025 eksisteret i 46 år.
Vi er spille- og samlingsstedet for spillere, der har passeret de 50 år og som i hyggeligt samvær med andre spillere i Furesø Golfklub spiller en fast ugedag på vores dejlige bane.
Old Boys Klubben er en Klub-i-Klubben og deltager som sådan også i den årlige KIK-match.
Vi mødes en gang om ugen, hver onsdag, hvor vi spiller 18 huller – gennem sæsonen med varierende spilleformer, både slagspils- og hulspilsformer. Hvis det passer dig bedre er der også mulighed for at spille 9 huller, hvor scoren tillagt 17 point indgår i præmie uddelingen.
Sæsonen strækker sig i 2025 fra 2. april til 29. oktober.
Der tilbydes i 2025 spil på 5 nærliggende baner, hvor der er forhandlet attraktiv green-fee.
Medlemsskab
Old Boys Klubben kan optage alle mandlige, aktive medlemmer af Furesø Golfklub forudsat at de er fyldt 50 år og har et handicap på max. 54.
Der betales et årligt kontingent på 550,- kr. som inkluderer spisning ved første og sidste medlemsmøde og matchfee for spil på hjemmebane i de 3 gennemgående turneringer.
Tilmelding Old Boys 2025 foretages således:
1) Gå ind i Golfbox
2) Vælg “Klubturnering” i menu’en
3) Vælg turneringen “Tilmelding Old Boys 2025” d. 13-02-2025.
4) Vælg “Tilmeld her” i “TILMELDING” til spørgsmålet i “FORESPØRGSLER”: “Deltager du i frokosten den 09.4 ?”
5) Tryk på “FORTSÆT”
6) Tryk i “OPSUMMERING” på “BETAL NU”
7) Sæt kryds i “Jeg accepterer handelsbetingelserne”
8) Sæt kryds i “Betal med kort” eller “Mobile Pay”, udfyld de fornødne oplysninger og tryk “Betal”
Passive medlemmer
Bestyrelsen har besluttet, at man for fremtiden kan være passivt medlem af klubben.
Vi tror, at der kan være mange, der gerne vil holde kontakten til kammeraterne, selvom de måske ikke mere aktivt kan deltage i løjerne på golfbanen.
Man forbliver på mail-listen og kan naturligvis deltage i medlemsmøderne på lige fod med de aktive – og så er der jo altid mulighed for at nyde en øl sammen med os andre efter onsdagsmatcherne. Kontingentet vil være kr. 400.