Har du spillet golf i mange år i Furesø Golfklub?

Har du spillet golf i mange år i Furesø Golfklub? Nyder du fortsat at spille golf, men begynder 18 huller at være lidt meget?

Kender du Seniorklubben? Vi er en gruppe på ca. 40 medlemmer, modne damer og herrer, som fortsat nyder at spille golf sammen, men kun 9 huller. Passionen bliver jo ikke mindre med årene. Vi spiller hver tirsdag med starttider fra kl. 9:00 til kl. 10:30 på golfklubbens 9-hullers sløjfer i perioden 22. april til 14. oktober 2025. Vi arrangerer også årligt to ture til andre golfbaner i området. Vi har et godt socialt fællesskab både på banen og efterfølgende på terrassen og i klubhuset. Seniorklubben er den eneste klub i klubben i Furesø Golfklub, hvor der er adgang både for damer og herrer.

Vi er repræsenteret på Furesø Golfs hjemmeside under Seniorklubben, og vi har samtidig en lille folder stående i Vognporten til rådighed for jer, der ønsker at vide lidt mere.

Du er også velkommen til at kigge forbi og tage en snak med os. Vi sidder hver tirsdag i ”Slyngelstuen” på Hestkøbgård og har som nævnt starttider fra kl. 9:00 til kl. 10:30 hver tirsdag fra 22. april til 14. oktober.

Har du lyst til at vide mere, er du velkommen til at henvende dig til Seniorklubbens formand: Ian Ulf Hansen, telefon 2290 8859 eller pr. e-mail: ianulf@hotmail.com

Bestyrelsen
Seniorklubben

Tilmeld dig vores nyhedsbrev